Jeg ved godt at jeg lovede jer en mere spaendende beretning, men jeg er ked af at jeg nok maa skuffe jer paa forhaand. Dette bliver mit sidste indlaeg paa turen og der er ikke sket meget de sidste par dage.
Foerste dag i BKK ankom jeg til Khao San Road tidligt om eftermiddagen og tjekkede ind paa Marco Polo, et ganske udemaerket hostel, placeret i en lille sidegade til Khao San. Dagen brugte jeg paa at kigge paa de mange spaendende ting paa gaden, som egentlig er et marked. Jeg havde afsat dagen efter til at shoppe, men kunne dog ikke lade vaere med at koebe lidt smaating. Om aften moedte jeg nogle Hollandske gutter som jeg kort havde snakket med i Kho Tao. Vi spiste aftensmad og fik et par oel, foer jeg gik tidligt i seng. MEN... jeg havde vaerelse lige ud til baggaard hvor en restaurant havde faaet den geniale ide at holde Jazz-aften, med liveband. Det er ikke fordi jeg har noget imod jazz og livebands, eller restauranter for den sags skyld, men det var som om jeg havde intimkoncert paa de mindre end 10 m2 jeg boede paa. Jeg besluttede mig for at laese min bog (Harry Potter 5) og ca. kl. 1 da festlighederne stoppede, kunne jeg endelig sove.
Tidligt naeste morgen (kl. 9), ringede min mobil. Det var i dag jeg skulle overstaa gaveindkoeb og den sidste shopping. Jeg tog en Tuk Tuk til det store shoppingmall MBK og brugte faktisk det meste af dagen der. Senere paa vej hjem til Khao San, moedte jeg Laurent, som var min Buddy paa Advanced dykkerkurset i Kho Tao, og vi fulgtes tilbage. Jeg spiste aftensmad sammen med ham og hans kaereste. Igen havde jeg valgt at gaa tidligt i seng og endnu en gang havde restauranten valgt at holde temaaften, men denne gang var det med Beatles paa menuen. Det var dog ikke noget problem at falde i soevn efter en lang dag.
Dagen efter var afsat til sightseeing. Jeg tog igen en Tuk Tuk. Denne gang fik jeg en som kunne koere mig baade til Sky Buddah og Sleeping Buddah. Foerste stop var Sky Buddah, som er en enormt hoej staaende buddahfigur i guld. Det var ganske imponerende at se den store statue og de omkringliggende templer. Der var forholdsvis mange mennesker som sad i de smaa templer og foran statuen for at bede. Naeste stop var Sleeping Buddah. I modsaetning til den foerste, ligger denne buddahfigur ned. Den er mere end 40 meter lang og belagt med guld. De omkringliggende templer til denne buddah var meget mere fantastiske end ved den foerste og det tog noget laengere tid at komme rundt om dem allesammen. Paa trods af de mange smaa templer, eller bedehuse, tog det ikke saa lang tid som jeg havde regnet med at se de to buddaer. Derfor brugte jeg resten af dagen hjemme paa Khao San. Dagen foer havde jeg aftalt med Michelle at moedes kl. 18 foran mit hostel, og det gjorde vi saa. Vi spiste aftensmad sammen og tog senere ud til Silom Road, hvor hun boede, hvor der er et natmarked. Det er ikke smaating man kan finde her, og jeg vil gemme nogle detaljer til jeg kommer hjem. Jeg var dog ikke saa chokeret da Snakke havde advaret mig. Ping-pong siger jeg bare! Selve markedet var fyldt med en masse skrammel, og igen fik jeg koebt nogle smaating. Efter en lang aften var det tid til at tage hjem og sove.
"En dag tilbaaag'.."! Tidligt op, pakke tasken, moedes med Michelle, haenge ud paa Khao San og saa skrive paa bloggen. Der er ikke sket saa meget i dag, men det goer ikke saa meget. Der er nu ca. en halv times tid foer vi tager en taxa til lufthavnen, og saa er den jordomrejse slut.
Jeg glaeder mig rigtig meget til at komme hjem og se jer allesammen igen! Vi ses i morgen :)
Mange hilsner fra Danni
19.3.07
Dykning i Koh Tao
Jeg har tilbragt lidt over en uge i Koh Tao, primaert for at dykke. En af de foerste dage var jeg ude ved Chumpon og det var ikke saerlig imponerende. Vandet var grumset saa jeg kunne naesten ikke se noget. Jeg besluttede mig for at tage det naeste skridt i dykning, kurset efter Open Water Course, som jeg tog med Michelle i Australien. Paa to dage fik jeg mit Advanced Diver certifikat. Det betyder at jeg, i stedet for de tidligere 18 meter, nu kan dykke ned til 30 meter. Fordelen er at der er meget mere at se paa dybt vand, og man kan fx. dykke ved skibsvrag, isdykke og meget mere. Paa de to dage kurset vaerede fik jeg 5 dyk. Den foerste dag dykkede vi to dyk om formiddagen, et paa Southwest og et paa Shark Island, og et nattedyk om aften paa White Rock. Southwest var rigtig flot og vandet var virkelig klart, saa man kunne se meget mere end paa Chumpon. Shark Island var dog lidt skuffende foer jeg hoppede i, da stedet hedder Shark Island, fordi det er omkring en oe, formet som en hajfinne, og ikke fordi der er hajer - oev! I vandet blev det dog bedre, da vandet her var endnu mere klart end det foregaaende dyk. Nattedykket gjorde isaer indtryk paa mig, det var helt anderledes (selvfoelgelig), end de "normale" dagsdyk. Det er ikke fordi der er den store forskel paa hvad man kan se om aften, i forhold til om dagen, men alle dykker med en stor lommelygte og ellers er alt moerkt omkrig. Jeg var, sammen med min buddy, bagerst i gruppen og kunne se alle de andre svoemme foran og lyse rundt med deres lygter - det var et ret sjovt syn. Anden dag paa kurset dykkede vi to gange paa Chumpon igen. Denne gang var jeg dog langt mere tilfreds med stedet. Vandet var klart og der var masser af fisk. Vi skulle lave en oevelse med kompasnavigation og vi havde planlagt vores dyk selv - dvs. at vi havde planlagt hvor dybt vi ville ned, hvor vi ville dykke og hvor lang tid. Det hele gik som smurt og vores laerer var meget tilfreds :) Det sidste dyk paa kurset var virkelig kedeligt. Vi blev sat paa 18 meter, hvor vi skulle holde fast til en line, og observere fisk og skrive dem ned paa en lille undervandstavle, indelt i fiskefamilier - ikke noget saerlig ophidsende dyk! MEN! Efter dette 5. dyk paa kurset var jeg certificeret som Advanced Diver - fint skal det vaere!
Koh Tao var et rigtig laekkert sted at vaere! Det meste af min tid gik med at ligge paa stranden, laese og spille guitar... og saa dykning selvfoelgelig! Om aften hang jeg ud med folk fra dykkercentret og de svenskere som jeg stadig rejser med. Primaert sad vi paa Dry Bar. Alle barene laa ned til stranden og man sad paa puder, placeret paa sivmaatter, omkring smaa borde. Det var rigtig hyggeligt og musikken paa netop Dry Bar, mindede mig om Nadsat i Koebenhavn.... Savner efterhaanden Danmark! Naar man dykker er det ikke en sarlig god ide at drikke (ret meget) dagen foer, saa det blev til en del stille og hyggelige aftener paa Dry Bar. Navnet Dry Bar gjorde vi en del grin med den foerste dag - hvem har lyst til at gaa ind paa en toerlagt bar, hmmm? Men vi blev hurtigt overbevist, faktisk allerede foerste gang vi var der - stedet er FANTASTISK!
I maa undskylde mine til tider uinteressante beretninger, men der sker ikke saa meget og jeg har mistet mit danske ordforraad en smule, da jeg snakker engelsk hele tiden. Jeg taenker endda engelsk og synes det lyder maerkeligt naar jeg hoerer mig selv snakke dansk.
Lige nu er jeg som sagt paa oeen Koh Samed (hvor der er roevsygt). Jeg har vaeret her halvanden dag, men tager hoejst sandsynligt til BKK i morgen. Der skulle gerne vaere en del at se i BKK, saa maaske bliver mine sidste indlaeg knapt saa indholdsloese.
Jumpa laggi ('vi ses' paa Malaysisk)
Koh Tao var et rigtig laekkert sted at vaere! Det meste af min tid gik med at ligge paa stranden, laese og spille guitar... og saa dykning selvfoelgelig! Om aften hang jeg ud med folk fra dykkercentret og de svenskere som jeg stadig rejser med. Primaert sad vi paa Dry Bar. Alle barene laa ned til stranden og man sad paa puder, placeret paa sivmaatter, omkring smaa borde. Det var rigtig hyggeligt og musikken paa netop Dry Bar, mindede mig om Nadsat i Koebenhavn.... Savner efterhaanden Danmark! Naar man dykker er det ikke en sarlig god ide at drikke (ret meget) dagen foer, saa det blev til en del stille og hyggelige aftener paa Dry Bar. Navnet Dry Bar gjorde vi en del grin med den foerste dag - hvem har lyst til at gaa ind paa en toerlagt bar, hmmm? Men vi blev hurtigt overbevist, faktisk allerede foerste gang vi var der - stedet er FANTASTISK!
I maa undskylde mine til tider uinteressante beretninger, men der sker ikke saa meget og jeg har mistet mit danske ordforraad en smule, da jeg snakker engelsk hele tiden. Jeg taenker endda engelsk og synes det lyder maerkeligt naar jeg hoerer mig selv snakke dansk.
Lige nu er jeg som sagt paa oeen Koh Samed (hvor der er roevsygt). Jeg har vaeret her halvanden dag, men tager hoejst sandsynligt til BKK i morgen. Der skulle gerne vaere en del at se i BKK, saa maaske bliver mine sidste indlaeg knapt saa indholdsloese.
Jumpa laggi ('vi ses' paa Malaysisk)
18.3.07
Malaysia the missing part
Jeg glemte at fortaelle om et par ting fra Lnagkawi. Fx. koebte jeg in guitar som jeg tog med mig overalt. Bagved Gecko boede der et kaerestepar, (Mini-)Mie (udtales Mii) og Ati. Mie har vaeret min guitarlaerer og heldigvis er han ret taalmodig. Det er sjovt at tage en guitar med rundt paa Langkawi, for naesten alle kan spille en lillesmule. Derfor er der ogsaa mange som har provet at laere mig lidt af hvert, det er super fedt!
En af de sidste dage paa oeen besoegte jeg Under Water World, som er et akvarie. Det var ikke noget saerligt, men vi brugte et par timer derinde - hovedsageligt pga. deres aircon.
En person som jeg er noedt til at naevne er Tom. Han er fra Holland og arbejder paa Gecko. Magen til droget, fuld og sjov person har jeg aldrig moedt. Hans accent er ganske underholdende. Paa trods af de 4 aar han har boet paa oeen, blander han stadig hollandske ord ind i saetningerne, og kan til tider vaere ganske svaer at forstaa. Hver morgen (laes: formiddag) da han stod op, var der allerede flere mennesker i baren, klar til at bestille morgenmad. Men man skal ikke forvente noget saerligt af en mand som Tom. En morgen formaaede han at vaere vaagen kl. 8.30 og jeg bestilte morgenmad sammen med Dolah da han dukkede op bag baren, men men men... Lige efter vi bestilte vadede han ud af baren med en kop kaffe i haanden og satte sig til rette. En halv times tid senere begyndte han at lave vores toast, men det tog ham en time at lave dem. Vi spurgte hvorfor det tog saa lang tid, og svaret var: "Arr, I burnt the first ones"... Gode gamle Tom! You gotta love him!
Det var det hele... nu tror jeg ikke jeg mangler mere fra Langkawi. Jeg er taget videre fra Koh Tao og er nu paa Koh Samed. Jeg lover at jeg snart skriver alt om Thailand! Sidste gang lovede jeg vist nogle billeder, men jeg desvaerre mistet mit memorykort med alle billederne fra Malaysia og Thailand.... Heldigivs tror jeg at der er en svensker som er kommet til at tage det med hjem - jeg krydser fingre!
Mange hilsner fra Danni
En af de sidste dage paa oeen besoegte jeg Under Water World, som er et akvarie. Det var ikke noget saerligt, men vi brugte et par timer derinde - hovedsageligt pga. deres aircon.
En person som jeg er noedt til at naevne er Tom. Han er fra Holland og arbejder paa Gecko. Magen til droget, fuld og sjov person har jeg aldrig moedt. Hans accent er ganske underholdende. Paa trods af de 4 aar han har boet paa oeen, blander han stadig hollandske ord ind i saetningerne, og kan til tider vaere ganske svaer at forstaa. Hver morgen (laes: formiddag) da han stod op, var der allerede flere mennesker i baren, klar til at bestille morgenmad. Men man skal ikke forvente noget saerligt af en mand som Tom. En morgen formaaede han at vaere vaagen kl. 8.30 og jeg bestilte morgenmad sammen med Dolah da han dukkede op bag baren, men men men... Lige efter vi bestilte vadede han ud af baren med en kop kaffe i haanden og satte sig til rette. En halv times tid senere begyndte han at lave vores toast, men det tog ham en time at lave dem. Vi spurgte hvorfor det tog saa lang tid, og svaret var: "Arr, I burnt the first ones"... Gode gamle Tom! You gotta love him!
Det var det hele... nu tror jeg ikke jeg mangler mere fra Langkawi. Jeg er taget videre fra Koh Tao og er nu paa Koh Samed. Jeg lover at jeg snart skriver alt om Thailand! Sidste gang lovede jeg vist nogle billeder, men jeg desvaerre mistet mit memorykort med alle billederne fra Malaysia og Thailand.... Heldigivs tror jeg at der er en svensker som er kommet til at tage det med hjem - jeg krydser fingre!
Mange hilsner fra Danni
13.3.07
Malaysia part 2
... Mit sidste stop i Malaysia var Langkawi - en lille oe i det nordlige Malaysia, lige foer Thailand. Den foerste dag jeg ankom, var der allerede flere velkendte ansigter fra KL - svenskere. det lader til at svenskerne har invaderet Malaysia. Louise, Carolina, Emmely og Natalie var de foerste jeg stoedte ind i da jeg ankom til det aftalte moedested, Gecko - et guest house som er meget populaert. Populaeriteten betoed at jeg den foerste nat ikke kunne faa en seng - alt var optaget. Mine ting blev sat i koekkenet og jeg skulle sove i haengekoejen, hvilket jeg senere har fundet ud af er meget normalt for stedet. Det var dog ikke noget problem at falde i soevn, for natten blev brugt paa Reggae, som er en meget populaer bar med live musik. Heldigvis fik jeg et vaerelse dagen efter. Min tid paa Langkawi har budt paa masser af strand. Der er en ganske fantastisk strand som minder mig utrolig meget om Fiji. Stemningen i hele byen, Pantai Cenang (Cenang Strand), er fantastisk. Det tog kun to dage foer jeg var i snak med de fleste beachboys og andre lokale, velhjulpet af nogle andre rejsende jeg moedte, som havde vaeret paa oeen laenge. Sammen med de svenske toeser fandt jeg sammen med en gruppe andre unge som havde vaeret i laengere tid paa oeen. Gruppen bestod bl.a. af svenskerne Bjoern, med det lokale navn Dolah, og Sofie, med det lokale navn Ahlia og nordmanden Abu, med et norske navn som jeg har glemt. Disse mennesker, samt folk som kom senere, skulle vise sig at vaere nogle af de bedste jeg har moedt paa hele turen. Vi fungerede som een stor flok fra den foerste dag og vi havde den bedste tid sammen! Dolah har vaeret paa oeen laengst, nemlig mere end 2 maaneder. Abu havde sammen med Ahlia vaeret der i 5 uger. Disse 3 blev vinket til og raabt efter paa gaden og stranden af mennesker som de ikke engang aner hvem er. Det tog dog heller ikke lang tid foer jeg oplevede det samme. Jeg har faaet det Malaysiske navn Sham, som betyder "always happy boy". Ikke noget daarligt navn synes jeg. Flere gange har jeg gaaet gennem med Abu og folk har raabt: "Abu, Sham! Reggae tonight?". Andre gange har folk i butikker spurtg om vi var broedre... "Ah, Abu, your brother came to visit you" eller "samma samma" (betyder 'det samme' eller 'ens' paa Malaysisk). Nu naar jeg snakker om Malaysisk, saa har jeg faktisk laert en del sprog. De lokale var enormt ivrige for at laere os en lille smule hver i saer. Det var sjovt at kunne deltage lidt i deres jokes paa Malaysisk.
Den ene dag lejede jeg en bil, sammmen med Abu, Ahlia, Gila (Louise), Emmely og Natalie. Vi koerte ud og saa nogle vandfald og badede lidt i de smaa pools. Der var ikke saa meget vand i vandfaldene, saa vi koerte hurtigt hjemad. Paa vejen hjem var vi paa Toilettur. I Cenang findes der en kaede af barer og spisesteder som allesammen hedder noget med Sun - Sunkarma, Sun Cafe osv. Deres toileter er ikke mindre end fantastiske. Sunkarma var dog det flotteste. Her har de indrette en slags lounge man kan sidde i, mens man venter paa sine venner bliver faerdige. Toiletbaasenes ene vaeg er en tonet rude, saa man kan kigge ud, men folk kan ikke se ind. Jeg skal nok faa lagt lidt billeder op derfra snart. Da jeg havde vaeret paa oeen i ca. en uges tid, besluttede jeg mig for at tage videre. Jeg ville til Thailand og Gila ville med. Vi tjekkede ud, satte vores tasker i koekkenet og tog paa Reggae om aften. Vi aftalte at holde os vaagne for at tage den foerste faerge videre. Men men men... Da jeg havde pakket min taske vaekkede jeg Gila, som sov paa sofaen, saa hun kunne hente sit vasketoej og pakke sin taske faerdig. Da jeg langt om laenge fik live i hende, aftalte vi at hun skulle vaekke mig naar hun var klar. 3 timer senere vaagner jeg paa sofaen og kigge over min skulder i den anden sofa, hvor Gila ligger og sover. Hun havde ikke hentet sit toej eller pakket sine ting. Det hele endte med at vi tjekkede ind igen og blev en uge mere. Vi har i laengere tid drillet Dolah, fordi han har vaeret paa oeen saa laenge, og fordi han mange gange sagde "I'll leave tomorrow'. Det blev til en stor joke at vi heller ikke kunne forlade oeen uden kamp. Den sidste uge gik som den foerste, men der var mange af "de gamle" som tog afsted og nye kom til. Endnu flere svenskere - Moa, Jennie, Sven omf. Nogle engelske fyre som kun var der nogle dage. Og ja, i det hele taget bare mange flere nye mennesker. Som sagt gik alt som den forrige uge, hvilket betoed strand og Reggae. Atmosfaeren paa Reggae var helt fantastisk. Hele crewet (bandet og bartenderne) var som een stor familie. Aftnerne startede som regel paa Gecko, derefter tog vi ned paa stranden kaldet Babylon, som er en bar bestaaende af koelebokse, sivmatter og musik med akustisk guitar og sang. Omkring midnat kommer Reggaebussen og samler folk op, koerer dem til Reggae, hvor vi dansede hele natten og derefter blev vi koert hjemad, men ikke helt. Vi blev nemlig sat af ved Tomato, som er et spisested der har aabent hele natten. Her blev jeg ogsaa hurtigt gekendt og de satte naermest automatisk en Diet Coke paa bordet naar jeg kom og begyndte at lave min Tosei Massala (pandekage med kartoffelfyld, mums). Det er meget svaert at beskrive hele stemningen omkring Langkawi, men det er helt sikkert et sted som kan anbefales til alle unge rejsende som kommer forbi Malaysia.
Det stoerste problem ved Langkawi, som i nok har gaettet, var at forlade stedet. Vi holdt adskillige afskedsfester, da vi var ovebeviste om at tage afsted dagen efter. De lokale grinte dog bare af os naar vi igen moedte op paa stranden eller Reggae. Det hele endte faktisk med at folk ikke ville sige ordentligt farvel til os mere - da vi jo havde gjort det stort set hver aften - og der er flere mennesker vi saa for sidste gang, med deres kommentar: "See you tomorrow" :(
Jeg ved godt det blev en lidt rodet omgang, men der sker ikke saa meget som der har gjort foer, saa det er svaert at tage tingene fra dag til dag. Haaber i nyder at laese lidt om mit liv her alligevel. For tiden befinder jeg mig i Koh Tao, Thailand, og har gang i lidt dykning. Jeg lover snart at komme med nyt igen, men er lidt doven og bagefter... Glaeder mig snart til at komme hjem!
Mange hilsner fra Danni
Den ene dag lejede jeg en bil, sammmen med Abu, Ahlia, Gila (Louise), Emmely og Natalie. Vi koerte ud og saa nogle vandfald og badede lidt i de smaa pools. Der var ikke saa meget vand i vandfaldene, saa vi koerte hurtigt hjemad. Paa vejen hjem var vi paa Toilettur. I Cenang findes der en kaede af barer og spisesteder som allesammen hedder noget med Sun - Sunkarma, Sun Cafe osv. Deres toileter er ikke mindre end fantastiske. Sunkarma var dog det flotteste. Her har de indrette en slags lounge man kan sidde i, mens man venter paa sine venner bliver faerdige. Toiletbaasenes ene vaeg er en tonet rude, saa man kan kigge ud, men folk kan ikke se ind. Jeg skal nok faa lagt lidt billeder op derfra snart. Da jeg havde vaeret paa oeen i ca. en uges tid, besluttede jeg mig for at tage videre. Jeg ville til Thailand og Gila ville med. Vi tjekkede ud, satte vores tasker i koekkenet og tog paa Reggae om aften. Vi aftalte at holde os vaagne for at tage den foerste faerge videre. Men men men... Da jeg havde pakket min taske vaekkede jeg Gila, som sov paa sofaen, saa hun kunne hente sit vasketoej og pakke sin taske faerdig. Da jeg langt om laenge fik live i hende, aftalte vi at hun skulle vaekke mig naar hun var klar. 3 timer senere vaagner jeg paa sofaen og kigge over min skulder i den anden sofa, hvor Gila ligger og sover. Hun havde ikke hentet sit toej eller pakket sine ting. Det hele endte med at vi tjekkede ind igen og blev en uge mere. Vi har i laengere tid drillet Dolah, fordi han har vaeret paa oeen saa laenge, og fordi han mange gange sagde "I'll leave tomorrow'. Det blev til en stor joke at vi heller ikke kunne forlade oeen uden kamp. Den sidste uge gik som den foerste, men der var mange af "de gamle" som tog afsted og nye kom til. Endnu flere svenskere - Moa, Jennie, Sven omf. Nogle engelske fyre som kun var der nogle dage. Og ja, i det hele taget bare mange flere nye mennesker. Som sagt gik alt som den forrige uge, hvilket betoed strand og Reggae. Atmosfaeren paa Reggae var helt fantastisk. Hele crewet (bandet og bartenderne) var som een stor familie. Aftnerne startede som regel paa Gecko, derefter tog vi ned paa stranden kaldet Babylon, som er en bar bestaaende af koelebokse, sivmatter og musik med akustisk guitar og sang. Omkring midnat kommer Reggaebussen og samler folk op, koerer dem til Reggae, hvor vi dansede hele natten og derefter blev vi koert hjemad, men ikke helt. Vi blev nemlig sat af ved Tomato, som er et spisested der har aabent hele natten. Her blev jeg ogsaa hurtigt gekendt og de satte naermest automatisk en Diet Coke paa bordet naar jeg kom og begyndte at lave min Tosei Massala (pandekage med kartoffelfyld, mums). Det er meget svaert at beskrive hele stemningen omkring Langkawi, men det er helt sikkert et sted som kan anbefales til alle unge rejsende som kommer forbi Malaysia.
Det stoerste problem ved Langkawi, som i nok har gaettet, var at forlade stedet. Vi holdt adskillige afskedsfester, da vi var ovebeviste om at tage afsted dagen efter. De lokale grinte dog bare af os naar vi igen moedte op paa stranden eller Reggae. Det hele endte faktisk med at folk ikke ville sige ordentligt farvel til os mere - da vi jo havde gjort det stort set hver aften - og der er flere mennesker vi saa for sidste gang, med deres kommentar: "See you tomorrow" :(
Jeg ved godt det blev en lidt rodet omgang, men der sker ikke saa meget som der har gjort foer, saa det er svaert at tage tingene fra dag til dag. Haaber i nyder at laese lidt om mit liv her alligevel. For tiden befinder jeg mig i Koh Tao, Thailand, og har gang i lidt dykning. Jeg lover snart at komme med nyt igen, men er lidt doven og bagefter... Glaeder mig snart til at komme hjem!
Mange hilsner fra Danni
6.3.07
Malaysia part 1
Jeg har vaeret i Kuala Lumpur (KL) i alt for lang tid nu. Ikke fordi jeg ikke kan lide at vaere her, men fordi jeg stadig har en lang tur til Thailand. Jeg har boet paa det samme hostel siden jeg ankom og har fundet mig godt til rette i et dobbeltvaerelse. Det er vaesentligt at naevne at prisen er langt under halvdelen af hvad jeg betalte for dorms i Australien, hvor man altsaa deler med 4 til 12 andre. Det har vaeret svaert for mig at komme videre, da der hele tiden kommer nye mennesker ind, som jeg har set ting med.
Den ene dag var jeg ude ved Batu Caves, som er nogle kaempe grotter, hvori der ligger et hinduistisk tempel. Da jeg staar af bussen og gaar mod grotterne, er der en mand der stopper mig. Han tilbyder at jeg kan se en kort dokumentarfilm om hinduisme og grotterne, hvilket jeg siger paent ja tak til, velvidende at det ikke er gratis, ligesom indgang til grotterne ellers er. Filmen varer naesten et kvarter og jeg er den eneste gaest i den lille biograf. Det viser sig dog at vaere heldigt at jeg var den eneste, for efter filmen havde han masser af tid til at fortaelle om statuerne og guderne. Nu var jeg klar til at se paa sagerne.
For foden af grotterne staar en 140 fod hoej, forgyldt statue. For at komme op til grotterne, skal man op af ikke mindre end 272 trappetrin. Naar man saa er kommet op og ser ind, er det som om bjerget er blevet udhulet. Det er et helt fantastisk syn. Rundt omkring staar der saa en masse statuer og ting og sager, som er af religioes betydning. For enden af denne grotte er der et slags minitempel, men hele grotten fungerer som tempel i sig selv. Udenfor igen, ned af trapperne og til hoejre... der findes galleriet. Galleriet er to smaa grotter som er fyldt med statuer, mange flere end i den store grotte. Her gik jeg rundt i et stykke tid, men mest fordi der var dejlig koeligt derinde. Det var rart at se noget saa anderledes fra Australien. I det hele taget var det en interesssant dag.
En anden dag var jeg paa det lokale marked med en gut fra Wales. Han har vaeret i KL mange gange og vidste lidt af hvert om byen. Markedet er dog kun et sted man tager hen for at opleve det, ikke for at koebe noget. Den meget specielle madafdeling stinker ganske enkelt og ville faa en sur smiley hvis det var i Danmark. Det var interessant bare at gaa rundt som (naesten) de eneste europaeere og se deres mad, toej, tekstiler og stoffer og hvad de ellers havde af maerkelige ting. Det var et meget farverigt marked. Vi fik naturligvis en del opmaerksomhed pga. af vores hudfarve, hvilket viste sig at vaere en fordel. Vi fik nemlig lov at smage nogle forskellige, meget anderledes og enormt soede frugter, hos en mand og en dame som havde en frugtbod. Det var helt sikkert en sjov oplevelse.
Samme dag som det lokale marked var det meningen at vi skulle have vaeret ude at se den nationale Moske. Vi valgte dog at gemme det til dagen efter da vi havde gaaet meget den dag og gjorde det dagen efter. Det var dog ikke hvad vi havde forventet. Da vi, efter vores bedste kortevner, mente at vi stod ved moskeen, viste det sig at vaere en bank. Bygningen var praecis som jeg forestiller mig en moskee, men det var bare ikke den. Derimod laa moskeen bagved banken og var en yderst moderne og anderledes bygning. Vi proevede at komme ind, men det var bedetid og vi havde dessuden shorts paa - hvorfra skulle vi vide, at lange bukser var dress code i en moske? Anyways... vi gik videre og saa et skilt mod en park, hvor vi besluttede os at gaa ned og det var et ganske hyggeligt sted. Nu manglede vi bare hjemturen. Ingen af os havde saerlig meget lyst til at gaa mere og vi var helt faerdige da vi endelig kom tilbage paa hostlet.
KL er kendt for sine tvillingetaarne, som er verdens hoejeste bygninger. Jeg har moedt to danske gutter (ikke Paw og Jesper) fra Koebenhavn og vi har vaeret ude at se disse hoeje bygninger. Desvaerre er der et begraenset antal som kan komme op i taarnene hver dag og den graense var overskredet da vi ankom. Jeg fik dog nogle gode billeder saa dagen var ikke helt spildt.
Mit hostel var lige ved siden af China Town og det er altid sjovt at gaa en tur dernede. Det tager en god times tid at gaa hele vejen igennem, hvis man vel at maerke ikke kigger paa boderne. Der er propfyldt med mennesker og boderne staar virkelig taet. Det er stedet hvor man kan koebe ALT! Lige fra fake toej, sko og ure til frugt, mad og drikke. Jeg har selvfoelgelig ikke kunne holde fingrene fra urene, men ellers er det ikke blevet til saa meget shopping.
Aftnerne er gaaet med hygge paa hostlets tagterasse og film. Jeg laerte desuden at spille lidt guitar, saa det er der ogsaa gaaet tid med.
To be continued....
Den ene dag var jeg ude ved Batu Caves, som er nogle kaempe grotter, hvori der ligger et hinduistisk tempel. Da jeg staar af bussen og gaar mod grotterne, er der en mand der stopper mig. Han tilbyder at jeg kan se en kort dokumentarfilm om hinduisme og grotterne, hvilket jeg siger paent ja tak til, velvidende at det ikke er gratis, ligesom indgang til grotterne ellers er. Filmen varer naesten et kvarter og jeg er den eneste gaest i den lille biograf. Det viser sig dog at vaere heldigt at jeg var den eneste, for efter filmen havde han masser af tid til at fortaelle om statuerne og guderne. Nu var jeg klar til at se paa sagerne.
For foden af grotterne staar en 140 fod hoej, forgyldt statue. For at komme op til grotterne, skal man op af ikke mindre end 272 trappetrin. Naar man saa er kommet op og ser ind, er det som om bjerget er blevet udhulet. Det er et helt fantastisk syn. Rundt omkring staar der saa en masse statuer og ting og sager, som er af religioes betydning. For enden af denne grotte er der et slags minitempel, men hele grotten fungerer som tempel i sig selv. Udenfor igen, ned af trapperne og til hoejre... der findes galleriet. Galleriet er to smaa grotter som er fyldt med statuer, mange flere end i den store grotte. Her gik jeg rundt i et stykke tid, men mest fordi der var dejlig koeligt derinde. Det var rart at se noget saa anderledes fra Australien. I det hele taget var det en interesssant dag.
En anden dag var jeg paa det lokale marked med en gut fra Wales. Han har vaeret i KL mange gange og vidste lidt af hvert om byen. Markedet er dog kun et sted man tager hen for at opleve det, ikke for at koebe noget. Den meget specielle madafdeling stinker ganske enkelt og ville faa en sur smiley hvis det var i Danmark. Det var interessant bare at gaa rundt som (naesten) de eneste europaeere og se deres mad, toej, tekstiler og stoffer og hvad de ellers havde af maerkelige ting. Det var et meget farverigt marked. Vi fik naturligvis en del opmaerksomhed pga. af vores hudfarve, hvilket viste sig at vaere en fordel. Vi fik nemlig lov at smage nogle forskellige, meget anderledes og enormt soede frugter, hos en mand og en dame som havde en frugtbod. Det var helt sikkert en sjov oplevelse.
Samme dag som det lokale marked var det meningen at vi skulle have vaeret ude at se den nationale Moske. Vi valgte dog at gemme det til dagen efter da vi havde gaaet meget den dag og gjorde det dagen efter. Det var dog ikke hvad vi havde forventet. Da vi, efter vores bedste kortevner, mente at vi stod ved moskeen, viste det sig at vaere en bank. Bygningen var praecis som jeg forestiller mig en moskee, men det var bare ikke den. Derimod laa moskeen bagved banken og var en yderst moderne og anderledes bygning. Vi proevede at komme ind, men det var bedetid og vi havde dessuden shorts paa - hvorfra skulle vi vide, at lange bukser var dress code i en moske? Anyways... vi gik videre og saa et skilt mod en park, hvor vi besluttede os at gaa ned og det var et ganske hyggeligt sted. Nu manglede vi bare hjemturen. Ingen af os havde saerlig meget lyst til at gaa mere og vi var helt faerdige da vi endelig kom tilbage paa hostlet.
KL er kendt for sine tvillingetaarne, som er verdens hoejeste bygninger. Jeg har moedt to danske gutter (ikke Paw og Jesper) fra Koebenhavn og vi har vaeret ude at se disse hoeje bygninger. Desvaerre er der et begraenset antal som kan komme op i taarnene hver dag og den graense var overskredet da vi ankom. Jeg fik dog nogle gode billeder saa dagen var ikke helt spildt.
Mit hostel var lige ved siden af China Town og det er altid sjovt at gaa en tur dernede. Det tager en god times tid at gaa hele vejen igennem, hvis man vel at maerke ikke kigger paa boderne. Der er propfyldt med mennesker og boderne staar virkelig taet. Det er stedet hvor man kan koebe ALT! Lige fra fake toej, sko og ure til frugt, mad og drikke. Jeg har selvfoelgelig ikke kunne holde fingrene fra urene, men ellers er det ikke blevet til saa meget shopping.
Aftnerne er gaaet med hygge paa hostlets tagterasse og film. Jeg laerte desuden at spille lidt guitar, saa det er der ogsaa gaaet tid med.
To be continued....
18.2.07
Nu skal i bare hoere...
Mine sidste oplevelse i Australien var en endagstur til Litchfield National Park. Her saa jeg krokodiller blive fodret, fra en lille baad, midt i nationalparken og svoemmede omkring nogle smukke vandfald. Dagen startede med pickup paa hostlet i Darwin og derefter var der en laengere koeretur til floden hvor alle krokodillerne lever. Vi blev budt paa the og kaffe, samt toastbroed, til morgenmad. Efter morgenmaden fik vi alle lov at holde de store slanger som de havde paa stedet. Her kom dagens foerste krise. Mens jeg stolt stod med den kaempestore slange om halsen, bedte jeg en af de andre om at tage et billede med mit kamera, men der var ikke noget stroem paa. Nu troede jeg selfoelgelig at jeg ikke kunne tage billeder resten af dagen og det var mildt sagt noget lort. Vi blev alle guidet ned til baaden som vi skulle se krokodillerne fra. Her proevede jeg igen at taende mit kamera, og denne gang viste det lavt batteri, men der var dog stroem til et par billeder - puha! Vi sejlede ikke langt foer den foerste krokodille naermede sig og alle var ret spaendte paa at se showet. Vores guide, Joey, soergede paent for at fortaelle de mange historier om turister som gennem tiden er blevet bidt af de vilde dyr - dejligt betryggende! Krokodillen var nu helt taet paa baaden og den var helt sikkert bevist om at der var mad ombord. Om det var os eller de store stykker koed, medbragt til formaalet, er jeg ikke sikker paa. Joey fastgjorde den foerste klump til sin store bambuspind og svingede den over kanten, og klaskede koedet i vandet. Krokodillerne kan fornemme vibrationerne i vandet og soeger hen imod dem, da det somregel er mad. Nu skulle han bare have krokodillen til at hoppe. Jeg maa indroemme at jeg var lidt skeptisk, men det lykkedes ham at lokke det kaempestore dyr til at hoppe lodret op af vandet, for at fange koedet. Jeg var meget imponeret og taenkte slet ikke paa mit batteriproblem mere. Jeg ved slet ikke hvor laenge vi var paa baaden, men vi saa adskilige krokodiller blive fodret, og det vaerede ikke et minut for lidt. Vi hoerte historien om den stoerste af dem alle, Hanibal the Canibal. Han lever op til navnet, fordi han simpelthen spiser de andre krokodiller hvis de kommer for taet paa hans bytte. Disse historier gav en ret god og spaendt stemning. Da vi kom tilbage paa land, var der igen kaffe og the. Derefter koerte bussen videre til det foerste vandfald, af i alt to. Paa et tidspunkt stoppede Joey bussen brat og raabte at han havde set en slange. I bedste Steve Irwin-stil steg han ud af bussen for at fange den. Han viftede med den ene haand vaek fra kroppen, for at nare den, med den anden fangede han den og grep den bag hovedet, saa den ikke kunne bide. Han bragte den hen til bussen og vi aabnede doeren for at tage billeder af vores vanvittige guide med en slange i haenderne. Han sagde at han ville saette den ud igen og vendte sig om... men vendte sig hurtigt tilbage igen og smed den ind i bussen! Alle blev selvfoelgelig bange. Lige indtil en dame samlede den op og konstaterede at den var af gummi - rigtig sjovt Joey! Heldigvis gik resten af turen til vandfaldet uden nogen uventede afbrydelser eller forskraekkelser. Vandfaldet var enormt og vandet var rigtig laekkert og koeligt. Vi var der i ca. 30 min. foer vi koerte videre mod det sidste vandfald. Dette var ikke naer saa imponerende som det foerste, men Joey soergede selvfoelgelig for at peppe det lidt op. Jeg saa ham stikke et plastik krokodillehovede ned i sine badeshorts, paa ryggen, hvorefter han gik ned i vandet og begyndte at snakke med nogle toeser. Der gik ikke mere end et par minutter foer han frigjorde krokodillehovedet, som floed til overfladen bag ham. Jeg tror ikke det er svaert at forestille sig toesernes reaktion... Aldrig har jeg set nogen komme saa hurtigt op af vandet. Turen var ved at vaere slut og vi satte kursen mod Darwin. Joey var dog ikke faerdig med at underholde. Han greb mikrofonen i bussen og optraadte med sit beroemte Joey's Backpacker Radio Show. Her imiterede han nationaliteter som blev interviewet til et radioprogram. Det var hylende morsomt og jeg havde rigtig ondt i maven da jeg kom tilbage paa hostlet.
Om aften skulle jeg have flyet fra Darwin til Sydney og videre til Kuala Lumpur. Inden da kunne jeg lige naa at moedes med gruppen, til en omgang gratis aftensmad som var inkluderet i turen. En perfekt afslutning paa halvanden maaned i Australien!
Nu er min tid gaaet her, men jeg lover at vende tilbage med mine sparsomme oplevelser fra Malaysia, meget snart!
Mange hilsner fra Danni
Om aften skulle jeg have flyet fra Darwin til Sydney og videre til Kuala Lumpur. Inden da kunne jeg lige naa at moedes med gruppen, til en omgang gratis aftensmad som var inkluderet i turen. En perfekt afslutning paa halvanden maaned i Australien!
Nu er min tid gaaet her, men jeg lover at vende tilbage med mine sparsomme oplevelser fra Malaysia, meget snart!
Mange hilsner fra Danni
13.2.07
Billeder!
Jeg har endelige faaet taget mig sammen til at smide flere billeder op. Da nettet baade er langsomt og upaalideligt, er det ikke blevet til saa mange. Linket staar i hoejre side. Forhaabentlig faar jeg snart skrevet lidt om hvad jeg har oplevet, efter jeg har forladt Australien. Haaber i vil nyde billederne indtil da!
Mange hilsner fra Danni
Mange hilsner fra Danni
5.2.07
Succes!
Jeg vil egentlig bare komme med en lille tilfoejelse til i gaar. I dag har jeg nemlig faaet at vide, at jeg er kommet paa den tur i morgen - YES!
Jeg bliver samlet op paa mit hostel kl. 7.00 og derefter gaar turen til Litchfield National Park, hvor jeg skal se krokodiller, som hopper op af vandet naar de bliver fodret!
Paa siden herunder kan i se lidt billeder derfra - bare det var jer hva? ;)
http://kakadudreams.com.au/litchfielddreams.htm
Mange glade hilsner fra Danni
Jeg bliver samlet op paa mit hostel kl. 7.00 og derefter gaar turen til Litchfield National Park, hvor jeg skal se krokodiller, som hopper op af vandet naar de bliver fodret!
Paa siden herunder kan i se lidt billeder derfra - bare det var jer hva? ;)
http://kakadudreams.com.au/litchfielddreams.htm
Mange glade hilsner fra Danni
3.2.07
Doed og kaenguru
Her kommer saa resten af mine oplevelser i Australien, som lovet.
Sidst i hoerte nyt herfra, var fra Cairns. Jeg havde egentlig haabet at faa lagt billeder op inden jeg skulle skrive igen da jeg er blevet klippet. Det blev jeg sidste dag i Cairns, hvor jeg om aften var sammen med de to jyske skabskoebenhavnere, Mathilde og Stinna - de flytter begge til Koebenhavn, saa dem slipper jeg heller ikke for. De er, ligesom Paw og Jesper, skoenne at vaere sammen med, saa jeg glaeder mig til at se dem i Koebenhavn - der er et eller andet med de jyder. Efter jeg havde spist aftensmad sad vi og snakkede laenge. Senere ville de gerne til Ladies Night, da de var blevet lovet fri champagne - jeg tog med. Koeen var dog lang, vi gik videre og vi fik kun en enkelt oel et andet sted, hvorefter det var tid, for mig, til at tage afsted. Jeg skulle have bussen 00.30 og de fulgte mig derned i oesende regnvejr.
Ved bussen moedtes jeg med Michelle som var blevet paa hostlet om aften. Vi var begge gennembloedte og det var slet ikke sjovt at skulle sidde i en kold bus, med AC (air condition) paa fuld droen. Turen gik fra Cairns til Alice Springs og varede 32 timer. Egentlig ville vi have gjort et stop undervejs, men da vi foerst sad i bussen besluttede vi os for at tage den i et straek.
I Alice Springs tjekkede vi ind paa hostlet Melanka, da vi havde hoert at YHA hostlet var ret beskidt og ulaekkert. Hostlet er en gammel kaserne og vaerelserne var da ogsaa ret smaa. Vi boede paa et tremands vaerelse med en anden dansker, Martin - ham naaede vi dog ikke at snakke saa meget med. I det hele taget lavede vi ikke saa meget i Alice, da byen egentlig mest er et "stoppested", foer man tager til The Red Centre.
To overnatninger senere tog vi derfor videre, uden de store oplevelser fra denne by.
Busturen fra Alice til Yulara var heldigvis en af de kortere. Vi ankom til Ayers Rock Resort, i Yulara, tidligt om eftermiddagen og tjekkede ind paa deres hostel. Paa dette tidspunkt brugte vi vores tid hver for sig. Jeg brugte den foerste dag paa at laese om de forskellige ture, samt at handle i resortets overprisede supermarked - strengt naar der ikke er andre alternativer!
Anden dag bestilte jeg saa et scenic flight - en flyvetur over alt hvad der er vaerd at se i The Red Centre. Jeg var heldig at komme paa turen allerede samme aften, og jeg blev samlet op 16.45. Udover piloten og mig var der kun en enkelt anden passager, i det lille firpersoners fly. Den anden passager var en aeldre herre, ved navn Denis, fra England. Han har var pilot forn England under 2. Verdenskrig. Han var en utrolig frisk og rar mand, og han glaedede sig som et lille barn da han elsker at flyve.
Allerede 17.30 var vi i luften og flyets GPS havde kurs mod Kings Canyon. Paa vej (eller i luften ;)) til Kings Canyon krydsede vi Lake Amadeus, som er Northern Territorys stoerste saltvandssoe. Den straekker sig over 145 km og er ca 20 km bred, et fantastisk syn fra luften. Mange steder ser soeen helt udtoeret ud, men den er faktisk konstant vaad. Paa de vaadeste steder er den helt moerk, mens den er hvid pga. saltet de steder hvor der ikke er saa meget vand. Efter dette imponerende syn dukkede Kings Canyon op. Denne klippevaeg er vist nok 100 m hoej og straekker sige.... hmm, ret langt... jeg kan ikke helt huske de rigtige tal om Kings Canyon. Men det var virkelig flot. I en af spraekkerne ligger stedet som kaldes Garden of Eden (paradisets have). Det er en lille frodig oase, med palmer og en soe. Soen er ikke saerlig stor, men skulle vaere rigtig laekker at bade i. Dette frodige sted er ret usaedvanligt midt i de ellers toerre omgivelser, men det er simpelthen der al vandet fra omraadet samles, og danner forholdet for dette paradis.
Efter denne destination vendte flyet om og satte kursen tilbage, mod Uluru (Ayers Rock) og Kata Tjuta (The Olgas). Foerste "stop" var Kata Tjuta, som er en kaempe stenformation, bestaaende af ca 30 enorme sten. Det hoejeste punkt paa Kata Tjuta er 545 m - noget hoejere end Uluru. Navnet Kata Tjuta betyder mange hoveder - det giver vidst meget god mening for de lokale Aboriginies. Vi floej hele vejen rundt om stenformationen, og det var et fantastisk syn fra alle vinkler. Da vi var kommet rundt var solen saa smaat ved at gaa ned, og det var tid til at flyve videre til sidste destination, Uluru.
Uluru er, sammen med Operahuset, Australiens varemaerke. Alle snakker om The Rock (ikke ham fra Fiji) og alle turister tager ud for at se denne enorme sten. Det specielle ved Uluru, i forhold til Kata Tjuta, er at det er en stor sten. Den er 346 m hoej, men det er kun 1/4 af stenen som er synlig - altsaa en ret stor krabat. Vi tog ligeledes en runde om Uluru, men nu var solen for alvor ved at gaa ned, saa det var helt specielt at se den paa netop det tidspunkt.
Turen var ved at vaere slut, men det havde ogsaa vaeret to fantastiske timer. Det var imponerende at se det hele oppefra, det er bare saa ufattelig stort!
Tredje dag paa resortet brugte jeg primaert ved poolen, efter jeg havde shoppet lidt laesestof. Her moedte jeg et, fornylig pensioneret, engelsk aegtepar, som ligeledes var paa jordomrejse. De var smadder soede og vi snakkede naesten hele dagen - de gav frokost og en oel senere. Slet ikke daarligt ;) Senere paa dagen maatte jeg dog sige farvel til dem, da jeg skulle med bus ud til Uluru, for at se solnedgangen. Her blev der serveret vin og snacks, mmm. Det var igen utrolig flot at se solen gaa ned, men meget anderledes fra jorden - det er svaert at sige hvad der er flottest. Skyggen af Uluru straekker sig helt til den synlige horisont naar solen gaar ned. Dette er fordi stenen er saa hoej, samtidig med at omraadet omkring er saa fladt. I bussen paa vej hjem fra solnedgangen var der en ganske vittig chauffoer. Han forklarede at Uluru fra oven ligner en nyre, hvorefter hans vittige kommentar var: "Det er da lidt af en nyresten". Om aften paa resortet moedte jeg nogle Australske gutter, som arbejde med reperation af resortets printere - saa er man naesten hjemme ;) De inviterede mig med paa resortets natklub - som vel at maerke kun er for medarbejdere. Klubben hedder Residents Club, men bliver bare kaldet The Res. En ganske fin klub, men jeg foelte mig lidt udenfor, da alle medarbejderne kendte hinanden, saa jeg tog forholdsvis tidligt hjem.
Naeste dag var afgangsdag og bussen tog afsted 13.45. Dette var endnu en af de lange ture, og jeg skulle koere i 27 timer foer jeg kom frem til Darwin.
Busturen var ikke uden problemer. Godt nok var den lang og det er et problem i sig selv, for man faar ikke sovet meget. Derudover maatte vi stoppe og hjaelpe en mand som var koert af vejen, fordi han var faldet i soevn. Bussen satelittelefon virkede dog ikke og det blev en familie med en firhjulstraekker, som blev dagens helte. Senere maatte vi goere endnu et uventet stop, da politiet stoppede alle biler og busser paa vejen. Vi holdt i koe et stykke tid, foer en politimand kom ind i bussen og fortalte at de ledte efter en gerningsmand. Hvad vedkommende havde gjort ved jeg ikke, men det tog lige en halv times tid foer vi igen var paa farten.
Ved femtiden om aften var jeg endelig fremme i Darwin, mere end et doegn efter afgang, puha. Jeg tjekkede ind og gik derefter direkte i koekkenet for at lave aftensmad. Her moedte jeg Michelle som var ankommet dagen foer. Aften brugte jeg i hostlets bare, hvor jeg saa lokalopgoeret Sydney vs. Newcastle. En gruppe af lokale gutter var meget medrevet af kampen, jeg joinede dem og havde en hyggelig aften.
Dagen i gaar, min anden dag i Darwin, brugte jeg paa en lille gaatur i byen. Her er meget hyggeligt og der er en del parker man kan gaa ture i. Desvaerre er det regnsaeson, saa det regner om aften - og det regner MEGET! I gaar bestilte jeg saa en tur til Kakadu, en af de 3 nationalparker i omraadet. Desvaerre er den blevet aflyst, pga. for lidt tilmeldte. Jeg bestilte derfor en tur til Litchfield i morgen, men den er ogsaa blevet aflyst, og min eneste chance er at komme afsted, samme dag som mit fly gaar om aften. Jeg haaber meget at jeg kommer afsted, da det ellers virker som spild af tid at have vaeret her.
Som i maaske kan regne ud har jeg heller ikke lavet saa meget i dag, da der ikke rigtig er noget at lave. Jeg har dog loebet, haabefuldt, i pendulfart, frem og tilbage, for at snakke med receptionen oom min tur. De er dog ikke saerlig villige til at goere noget saerligt for mig, saa jeg ved ikke lige hvad mine odds er, for at komme paa den tur. MEN! Den tur jeg gerne vil paa, indeholder krokodillefodring fra baad og ellers en masse skoen og frodig natur - deriblandt vandfald. Jeg krydser fingre for mig selv!
Uanset hvad gaar turen videre til Malaysia, tirsdag aften. Flyet vil bare gerne lige en tur om Sydney foerst, hvor jeg har virkelig lang ventetid. Jeg glaeder mig til at komme videre, da den sidste tid her i Darwin har vaeret ret lang.
Og naarh ja, det med overskriften glemte jeg lige. Paa de lange busture fra Cairns til Alice Springs og fra Yulara til Darwin, saa jeg virkelig mange doede kaenguruer i vejkanten. Buschauffoeren havde selv ramt et par stykker i sin karriere. Faktisk ramte han en kamel ugen foer, da de ligesom kaenguruerne er vilde dyr i oerkenen. Det var bare lige det... Hvis jeg har glemt andet kommer det med naeste gang.
Nu tror jeg der er fodbold i baren - der er i hvert fald en masse fyre som raaber op derinde. Jeg gaar ind og ser hvad der sker.
Mange hilsner fra Danni
Sidst i hoerte nyt herfra, var fra Cairns. Jeg havde egentlig haabet at faa lagt billeder op inden jeg skulle skrive igen da jeg er blevet klippet. Det blev jeg sidste dag i Cairns, hvor jeg om aften var sammen med de to jyske skabskoebenhavnere, Mathilde og Stinna - de flytter begge til Koebenhavn, saa dem slipper jeg heller ikke for. De er, ligesom Paw og Jesper, skoenne at vaere sammen med, saa jeg glaeder mig til at se dem i Koebenhavn - der er et eller andet med de jyder. Efter jeg havde spist aftensmad sad vi og snakkede laenge. Senere ville de gerne til Ladies Night, da de var blevet lovet fri champagne - jeg tog med. Koeen var dog lang, vi gik videre og vi fik kun en enkelt oel et andet sted, hvorefter det var tid, for mig, til at tage afsted. Jeg skulle have bussen 00.30 og de fulgte mig derned i oesende regnvejr.
Ved bussen moedtes jeg med Michelle som var blevet paa hostlet om aften. Vi var begge gennembloedte og det var slet ikke sjovt at skulle sidde i en kold bus, med AC (air condition) paa fuld droen. Turen gik fra Cairns til Alice Springs og varede 32 timer. Egentlig ville vi have gjort et stop undervejs, men da vi foerst sad i bussen besluttede vi os for at tage den i et straek.
I Alice Springs tjekkede vi ind paa hostlet Melanka, da vi havde hoert at YHA hostlet var ret beskidt og ulaekkert. Hostlet er en gammel kaserne og vaerelserne var da ogsaa ret smaa. Vi boede paa et tremands vaerelse med en anden dansker, Martin - ham naaede vi dog ikke at snakke saa meget med. I det hele taget lavede vi ikke saa meget i Alice, da byen egentlig mest er et "stoppested", foer man tager til The Red Centre.
To overnatninger senere tog vi derfor videre, uden de store oplevelser fra denne by.
Busturen fra Alice til Yulara var heldigvis en af de kortere. Vi ankom til Ayers Rock Resort, i Yulara, tidligt om eftermiddagen og tjekkede ind paa deres hostel. Paa dette tidspunkt brugte vi vores tid hver for sig. Jeg brugte den foerste dag paa at laese om de forskellige ture, samt at handle i resortets overprisede supermarked - strengt naar der ikke er andre alternativer!
Anden dag bestilte jeg saa et scenic flight - en flyvetur over alt hvad der er vaerd at se i The Red Centre. Jeg var heldig at komme paa turen allerede samme aften, og jeg blev samlet op 16.45. Udover piloten og mig var der kun en enkelt anden passager, i det lille firpersoners fly. Den anden passager var en aeldre herre, ved navn Denis, fra England. Han har var pilot forn England under 2. Verdenskrig. Han var en utrolig frisk og rar mand, og han glaedede sig som et lille barn da han elsker at flyve.
Allerede 17.30 var vi i luften og flyets GPS havde kurs mod Kings Canyon. Paa vej (eller i luften ;)) til Kings Canyon krydsede vi Lake Amadeus, som er Northern Territorys stoerste saltvandssoe. Den straekker sig over 145 km og er ca 20 km bred, et fantastisk syn fra luften. Mange steder ser soeen helt udtoeret ud, men den er faktisk konstant vaad. Paa de vaadeste steder er den helt moerk, mens den er hvid pga. saltet de steder hvor der ikke er saa meget vand. Efter dette imponerende syn dukkede Kings Canyon op. Denne klippevaeg er vist nok 100 m hoej og straekker sige.... hmm, ret langt... jeg kan ikke helt huske de rigtige tal om Kings Canyon. Men det var virkelig flot. I en af spraekkerne ligger stedet som kaldes Garden of Eden (paradisets have). Det er en lille frodig oase, med palmer og en soe. Soen er ikke saerlig stor, men skulle vaere rigtig laekker at bade i. Dette frodige sted er ret usaedvanligt midt i de ellers toerre omgivelser, men det er simpelthen der al vandet fra omraadet samles, og danner forholdet for dette paradis.
Efter denne destination vendte flyet om og satte kursen tilbage, mod Uluru (Ayers Rock) og Kata Tjuta (The Olgas). Foerste "stop" var Kata Tjuta, som er en kaempe stenformation, bestaaende af ca 30 enorme sten. Det hoejeste punkt paa Kata Tjuta er 545 m - noget hoejere end Uluru. Navnet Kata Tjuta betyder mange hoveder - det giver vidst meget god mening for de lokale Aboriginies. Vi floej hele vejen rundt om stenformationen, og det var et fantastisk syn fra alle vinkler. Da vi var kommet rundt var solen saa smaat ved at gaa ned, og det var tid til at flyve videre til sidste destination, Uluru.
Uluru er, sammen med Operahuset, Australiens varemaerke. Alle snakker om The Rock (ikke ham fra Fiji) og alle turister tager ud for at se denne enorme sten. Det specielle ved Uluru, i forhold til Kata Tjuta, er at det er en stor sten. Den er 346 m hoej, men det er kun 1/4 af stenen som er synlig - altsaa en ret stor krabat. Vi tog ligeledes en runde om Uluru, men nu var solen for alvor ved at gaa ned, saa det var helt specielt at se den paa netop det tidspunkt.
Turen var ved at vaere slut, men det havde ogsaa vaeret to fantastiske timer. Det var imponerende at se det hele oppefra, det er bare saa ufattelig stort!
Tredje dag paa resortet brugte jeg primaert ved poolen, efter jeg havde shoppet lidt laesestof. Her moedte jeg et, fornylig pensioneret, engelsk aegtepar, som ligeledes var paa jordomrejse. De var smadder soede og vi snakkede naesten hele dagen - de gav frokost og en oel senere. Slet ikke daarligt ;) Senere paa dagen maatte jeg dog sige farvel til dem, da jeg skulle med bus ud til Uluru, for at se solnedgangen. Her blev der serveret vin og snacks, mmm. Det var igen utrolig flot at se solen gaa ned, men meget anderledes fra jorden - det er svaert at sige hvad der er flottest. Skyggen af Uluru straekker sig helt til den synlige horisont naar solen gaar ned. Dette er fordi stenen er saa hoej, samtidig med at omraadet omkring er saa fladt. I bussen paa vej hjem fra solnedgangen var der en ganske vittig chauffoer. Han forklarede at Uluru fra oven ligner en nyre, hvorefter hans vittige kommentar var: "Det er da lidt af en nyresten". Om aften paa resortet moedte jeg nogle Australske gutter, som arbejde med reperation af resortets printere - saa er man naesten hjemme ;) De inviterede mig med paa resortets natklub - som vel at maerke kun er for medarbejdere. Klubben hedder Residents Club, men bliver bare kaldet The Res. En ganske fin klub, men jeg foelte mig lidt udenfor, da alle medarbejderne kendte hinanden, saa jeg tog forholdsvis tidligt hjem.
Naeste dag var afgangsdag og bussen tog afsted 13.45. Dette var endnu en af de lange ture, og jeg skulle koere i 27 timer foer jeg kom frem til Darwin.
Busturen var ikke uden problemer. Godt nok var den lang og det er et problem i sig selv, for man faar ikke sovet meget. Derudover maatte vi stoppe og hjaelpe en mand som var koert af vejen, fordi han var faldet i soevn. Bussen satelittelefon virkede dog ikke og det blev en familie med en firhjulstraekker, som blev dagens helte. Senere maatte vi goere endnu et uventet stop, da politiet stoppede alle biler og busser paa vejen. Vi holdt i koe et stykke tid, foer en politimand kom ind i bussen og fortalte at de ledte efter en gerningsmand. Hvad vedkommende havde gjort ved jeg ikke, men det tog lige en halv times tid foer vi igen var paa farten.
Ved femtiden om aften var jeg endelig fremme i Darwin, mere end et doegn efter afgang, puha. Jeg tjekkede ind og gik derefter direkte i koekkenet for at lave aftensmad. Her moedte jeg Michelle som var ankommet dagen foer. Aften brugte jeg i hostlets bare, hvor jeg saa lokalopgoeret Sydney vs. Newcastle. En gruppe af lokale gutter var meget medrevet af kampen, jeg joinede dem og havde en hyggelig aften.
Dagen i gaar, min anden dag i Darwin, brugte jeg paa en lille gaatur i byen. Her er meget hyggeligt og der er en del parker man kan gaa ture i. Desvaerre er det regnsaeson, saa det regner om aften - og det regner MEGET! I gaar bestilte jeg saa en tur til Kakadu, en af de 3 nationalparker i omraadet. Desvaerre er den blevet aflyst, pga. for lidt tilmeldte. Jeg bestilte derfor en tur til Litchfield i morgen, men den er ogsaa blevet aflyst, og min eneste chance er at komme afsted, samme dag som mit fly gaar om aften. Jeg haaber meget at jeg kommer afsted, da det ellers virker som spild af tid at have vaeret her.
Som i maaske kan regne ud har jeg heller ikke lavet saa meget i dag, da der ikke rigtig er noget at lave. Jeg har dog loebet, haabefuldt, i pendulfart, frem og tilbage, for at snakke med receptionen oom min tur. De er dog ikke saerlig villige til at goere noget saerligt for mig, saa jeg ved ikke lige hvad mine odds er, for at komme paa den tur. MEN! Den tur jeg gerne vil paa, indeholder krokodillefodring fra baad og ellers en masse skoen og frodig natur - deriblandt vandfald. Jeg krydser fingre for mig selv!
Uanset hvad gaar turen videre til Malaysia, tirsdag aften. Flyet vil bare gerne lige en tur om Sydney foerst, hvor jeg har virkelig lang ventetid. Jeg glaeder mig til at komme videre, da den sidste tid her i Darwin har vaeret ret lang.
Og naarh ja, det med overskriften glemte jeg lige. Paa de lange busture fra Cairns til Alice Springs og fra Yulara til Darwin, saa jeg virkelig mange doede kaenguruer i vejkanten. Buschauffoeren havde selv ramt et par stykker i sin karriere. Faktisk ramte han en kamel ugen foer, da de ligesom kaenguruerne er vilde dyr i oerkenen. Det var bare lige det... Hvis jeg har glemt andet kommer det med naeste gang.
Nu tror jeg der er fodbold i baren - der er i hvert fald en masse fyre som raaber op derinde. Jeg gaar ind og ser hvad der sker.
Mange hilsner fra Danni
Darwin
Jeg befinder mig lige nu i Darwin, som bliver sidste stop i Australien. Jeg vil meget snart skrive om det sidste jeg har oplevet her.
Danni
Danni
Abonner på:
Opslag (Atom)
